Kvalitet og grundighed
Høj fleksibilitet
Over 80 års erfaring

Trækfjeder med øjer og kroge – store og små trækfjedre

Store og små trækfjedre fås til alle industrielle formål hos Frederiksberg Fjederfabrik. Trækfjedrene fungerer ved, at de vikles med en forspænding (po), som er kraften, der er nødvendig, for at en trækfjeder kan begynde at strække sig. Fjederen kan fæstnes via kroge, øjer eller gevindsindsatser i enderne af krogen.

Trækfjedre med krog, øjer og gevind

En trækfjeder med øjer kan være med forskellige øjetyper, fx tyske øjer, engelske øjer, løse øjer, sideøjer og pladeøjer. De mest benyttede øjetyper til trækfjedre er tyske øjer, sideøjer og engelske øjer. Trækfjeder med krog kan fremstilles med kroge i mange forskellige længder og udformninger. I stedet for øjer og kroge kan anvendes gevindindsatser i enderne ved højt dynamisk belastede træk. I gevindindsatser kan man isætte løst øje/krog eller gevindstykke/bolt.

Høj kvalitet og hurtig levering

Frederiksberg Fjederfabrik har fokus på høj kvalitet og holdbare produkter, som lever op til dine forventninger. Vi kan effektivt producere specialordrer og hasteordrer, og vi kan levere produkterne hurtigt og altid med en høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Hvor bruger man trækfjeder med krog eller øjer?

Fjedrene er kendetegnet ved forskellige former for øjer eller kroge. Hvilke man vælger, er afhængigt af, hvordan fjederen skal fæstnes. Med andre ord bør man vælge øjer ud fra, hvor produktet skal bruges, og i hvilken sammenhæng. En trækfjeder bruges typisk i produktionen af store maskiner, fx landbrugsmaskiner.

Ekspertise i store og små trækfjedre

Frederiksberg Fjederfabrik har siden 1938 produceret og leveret fjederprodukter til dansk og udenlandsk industri og virksomheder. Vi har gennem tiden udviklet og optimeret vores processer, så vi i dag kan tilbyde en effektiv og fleksibel produktion. Uanset om du vil bestille en stor mængde standardprodukter, eller du har en mere specifik og særlig ordre, står vi altid klar til at hjælpe.

Produceret efter ISO 9002

I vores produktion anvender vi udelukkende materialer, der opfylder alle gældende krav. Gennem vores kvalitetsstyringssystem (ISO 9002) sikrer vi, at alle vores produkter lever op til de til enhver tid gældende kvalitetskrav.

Har du spørgsmål til vores produkter?

Ønsker du at modtage et tilbud, eller vil du have mere information om vores produkter, er du velkommen til at kontakte os ved at udfylde vores kontaktformular eller ringe på telefon +45 36 70 14 68.

Få et uforpligtende tilbud

"*" indicates required fields

Consent
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Sidebar